Byen blev grundlagt som et spa-center i det århundrede gamle Castello, der idag er Montecatini Alto. Grotta Maona ligger på vejen, der fører op til Montecatini Alto og er en naturlig grotte med hele to søer. Den første er 20 m dyb og 200 m lang og ligger lige inden for indgangen, mens den anden ligger for enden af en række tunneller med stalagmitter og stalaktitter, der nærmest frembringer billeder fra Dantes Inferno.

Den gamle bydel, Montecatini alto, ligger på “toppen” af bjerget, og er absolut et besøg værd. Bare det at køre op til bydelen med verdens ældste funicular er hele turen værd. Og når I først er kommer till toppen overraskes I af den fantastiske udsigt over Montecatini Terme og hele Valdinievole-dalen. Derefter kan I slentre lidt rundt i de gamle gade og slappe af på en af byens caféer eller restauranter.

Varme, healende kilder har gjort mange toscanske byer til populære feriemål helt tilbage til romersk tid. Ingen steder er dog lige så appellerende som Montecatini Terme, der må siges at være spa-byernes hovedstad. I Il Parco delle Terme, der dækker et areal på 260.000 kvm, finder I hele 9 skønne kurbade, hvoraf det mest imponerende, Tettuccio, har eksisteret siden 1400-tallet. Her er der med andre ord god mulighed for at give sig hen til selvforkælelse.

Other Trips